Tilbage til Clearhaus.com

Fintech-pionerer hædret for engagement i start-up økosystemet

April 2022

Stifterne af fintech-virksomheden Clearhaus blev hædret med den nye “Ecosystem Hero Award” under et netværksmøde i Aarhus.

Clearhaus blev hædret for vedvarende investeringer i partnerskaber, start-up virksomheder og for senest at samle det lokale fintech miljø i en klynge.

For mere end ti år siden blev Clearhaus en af pionererne inden for fintech i Danmark med visionen om at gøre det lettere for handlende at modtage betalinger via Visa og Mastercard. I dag kan handlende tilmelde sig og stort set samtidig modtage betalinger.

På sin rejse har Clearhaus været meget opmærksom på værdien af troværdige partnere og i dag er flere end 30 virksomheder over hele Europa partnere med Clearhaus. Clearhaus har rødder i Aarhus og har mange forbindelser til andre entreprenører og start-up-virksomheder som investorer, rådgivere og partnere i lokalområdet.

Engagementet i det lokale iværksættermiljø blev anerkendt under et stormøde for entreprenører, da Clearhaus-stifterne Claus Methmann Christensen, Søren Soltveit og Morten Soltveit som den første virksomhed modtog “Ecosystem Hero Award”.

Afgørende for økosystemet

I motivationen for prisen blev det fremhævet, at Clearhaus havde været en afgørende faktor for at opbygge fintech økosystemet i Aarhus ved at investere klogt i mange af de mest lovende nye fintech virksomheder, og for at etablere en klynge for virksomheder i lokalområdet. Prisen blev overrakt til Clearhaus-stifterne af borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.

“Prisen er lige så meget start-up miljøets og e-handlens pris som det er vores, da mange af jer derude er vores kunder. Tak fordi I valgte os til på rejsen. Uden jer kunne vi ikke have udviklet virksomheden og solgt den,” sagde medstifter og CEO i Clearhaus, Claus Methmann Christensen, med reference til, at Clearhaus i 2021 blev overtaget af den tyske fintech Unzer og den amerikanske kapitalfond, KKR, for at skabe muligheden for yderligere vækst i Europa.

Investering i lokal fintech-klynge

Clearhaus-stifterne har nu ambitioner om at understøtte væksten for den næste generation af fintech-industrien i området.

Senest har Clearhaus stået for renovering af en 8.000 m2 kontorbygning i Aarhus for at skabe en klynge til at facilitere det lokale fintech-miljø.

Fintech-klyngen kendt som POP2 er adresse for virksomheder som Clearhaus, Quickpay og start-up-virksomheder som Vibrant og Anyday.

Om Clearhaus

Clearhaus er en indløsningsvirksomhed, som blev grundlagt i 2011. Vores formål er at levere betalingsløsninger til onlinebutikker i hele Europa. Vi er drevet af teknologi og er meget kundeorienterede.
Fra starten var vores mål at udfordre og ændre markedet for online-betalinger.
I dag har Clearhaus +100 hårdt-arbejdende medarbejdere og +30 internationale partnere.

Om Ecosystem Hero Award

Ecosystem Hero Award er stifte af The Link.
The Link er en interesseorganisation, som stræber efter at bygge en verdensklasse økosystem i Aarhus.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: