YarnLiving | Fra lokalt hobbyprojekt til global e-handelssucces
Danmark har i de senere år markeret sig som et centrum for online salg af garn, hvor flere store aktører har sat deres præg på markedet. Blandt de mest markante er YarnLiving, som har kunder i hele verden. I et marked med stigende konkurrence formår virksomheden at holde sig i front og udvikle forretningen, hvilket Clearhaus har bidraget til at understøtte gennem 10 år.
YarnLiving er en bemærkelsesværdig dansk succeshistorie inden for e-handel. Webshoppen blev grundlagt i 2015 af Janne og Claus Wolff Linde, der dengang jonglerede en karriere som managementkonsulent og pilot med en spirende forretning.
Med en passion for strik og et skarpt blik for e-handel voksede YarnLiving hurtigt. I dag er de blandt de førende webshops for garn og strikkeartikler på det internationale marked med en omsætning på et trecifret millionbeløb.
Virksomheden har et af verdens største sortimenter, kunder i både Europa og USA samt 40 medarbejdere. YarnLiving har haft en vækstrejse udover det sædvanlige og driver nu 15 webshops globalt, hvor 75% af salget sendes til udlandet.
Udfordringen for YarnLiving
Da YarnLiving startede i marts 2015, stod de over for udfordringen med at finde en pålidelig indløser til VISA og Mastercard. Som ny spiller på markedet var det essentielt for dem at finde en indløser, der også kunne håndtere internationale betalinger, da deres ambitioner rakte ud over Danmarks grænser.
Indløseren skulle problemfrit integrere med deres eksisterende betalingsgateway Quickpay, og løsningen skulle være brugervenlig og attraktiv i pris. YarnLiving valgte Clearhaus og blev dermed en af de første kunder i den nystartede indløsningsvirksomhed.
Valget af Clearhaus
Ifølge YarnLiving har valget af Clearhaus som indløser haft afgørende betydning for forretningsvæksten.
“Clearhaus har været en uundværlig partner i vores vækstrejse,” siger stifter Claus Wolff Linde. “De har sikret vores likviditet og stabilitet hele vejen igennem, så vi har kunnet investere på de rette tidspunkter. Deres teknologi og kundeservice har gjort det muligt for os at fokusere på vores kerneforretning og vækst uden at bekymre os om betalingsprocesserne.”
Værdien af Clearhaus
Som følge af samarbejdet med Clearhaus har YarnLiving oplevet en markant vækst, både i Danmark og internationalt. Omkring 30% af omsætningen kommer fra transaktioner håndteret af Clearhaus, hvilket understreger vigtigheden af en pålidelig indløser.
“Vi har aldrig oplevet problemer med Clearhaus. Det kører bare. Selv under hårdt belastede perioder som Black Friday, oplever vi ingen problemer. Det er en fornøjelse at arbejde med en partner, der leverer en så høj grad af service og pålidelighed. Driftsikkerheden og betaling til tiden gør dem til en ideel samarbejdspartner for os,” siger han.