Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Whiteboard Wednesday #3: Sådan vælger du en indløser | Clearhaus Learning

Velkommen til Whiteboard Wednesday. I dag skal vi tale om de ting, der er vigtige at overveje, når du skal vælge en indløser.

Du skal have en indløser, hvis du gerne vil acceptere kortbetalinger i din webshop. Din indløser er ansvarlig for behandlingen af dine betalinger. Deres job er at indsamle, opbevare og udbetale de penge, som du modtager fra dine kunder.

Men indløsere er forskellige - så hvordan vælger du den, der passer bedst til din forretning? Lad os nærmere se på det.

Hej og velkommen til Whiteboard Wednesday. Sidste gang, der talte vi om, hvordan du vælger din gateway, og i dag så vil jeg gerne fortælle dig om, hvordan du kan udvælge din indløser.

Nogle gange kan du godt bruge din egen bank, når du skal bruge en indløser til din webshop, men ofte så kan det godt betale sig, at få en separat indløser. Det du skal være opmærksom på, det er om din indløser har en integration til den gateway, du har valgt. Det er vigtigt, de to kan snakke sammen, ellers så skal du lede videre.

Den næste ting det er betalingsmetode. Hvilke betalingsmetoder vil du gerne kunne tage imod? Vil du kunne tage imod Visa og Mastercard som standard? Vil du gerne have flere varianter? Hvad med mobilbetalinger - vil du også kunne tage i mod MobilePay og Apple Pay og Google Pay, og hvad der nu ellers er derude? Så skal du også være opmærksom på, at de har integration til dem.

Den anden ting det er, du skal sikre dig om din indløser har licens til de lande, du gerne vil sælge til, og det er fordi din kunde vil meget gerne ind på en shop, som ser lokal ud.

Så hvis du sidder og handler med et EU-land, men du viser valutaen i noget fuldstændig andet, så virker det fremmed og underligt, og det kan koste dig nogle salg.

En anden ting det er også, at du skal kunne tage i mod udbetalinger i flere valutaer, fordi så sparer du vekselgebyrerne også, og det skal du sikre dig, din indløser også kan understøtte.

Så skal du selvfølgelig kigge på prisen. Hvad koster din indløser i transaktionsgebyr? Tager din indløser et månedligt abonnement for overhovedet at ligge i din webshop, eller er der ikke noget abonnement?

Det skal du også kigge på. Så skal du være opmærksom på, at pr. september 2019, så er der jo kommet det her nye betalingsdirektiv, og det betyder, at 3-D Secure, det er blevet standard.

Og så skal du sikre dig, at din indløser også kan lave 3-D Secure på verifikationerne. Og det betyder sådan set bare, at din kunde får en SMS fra banken, som bare gerne vil sikre, er det dig der sidder med det her kort og er ved at lave den her ordre, og så skal du indtaste en kode.

Og derfor så skal du gøre opmærksom på, eller du skal finde ud af, hvad det er du præcis har brug for. Det skal du gøre op med dig selv allerførst, og først derfra kan du vælge, hvad for en indløser du skal have.

Så skal du også kigge på om der er kundeservice og support. Tager de telefonen når du ringer, eller skal du sende en mail? Og hvordan hjælper de dig igennem, når du har issues eller udfordringer.

Og især hvis du er ny med webshop, så er det rigtig dejligt at have en god kundeservice. Og så skal du måske også spørge nogle kollegaer i branchen, nogen der også har en webshop, hvem de bruger, fordi ofte så er det fint at kunne tage imod anbefalinger fra andre, der har været igennem hele møllen, så du ikke skal gøre det hele selv.

Så det var alt for den her gang til Whiteboard Wednesday. Følg med næste gang.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: