Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Whiteboard Wednesday #2: Sådan vælger du en gateway | Clearhaus Learning

I dag vil Mia Balint tage et kig på, hvad du bør overveje, når du vælger en betalingsgateway. Betalingsgatewayen sørger for betalingsvinduet i din webshop. De sørger også for alle de nødvendige integrationer, så du kan tage imod forskellige betalingsmetoder, abonnementsbetalinger osv. Gatewayen indsamler informationer om kort og hver enkelt transaktion i din webshop - de videresender denne information til din indløser, som så behandler betalingen.

Hej og velkommen til Whiteboard Wednesday. Sidste gang der talte vi om, hvad en indløser er, og nu vil jeg gerne fortælle om, hvad en gateway er.

En gateway det er den del, der læser kortet inde på din webshop og der er rigtig mange ting, du skal forholde dig til, og nu vil jeg gå dig igennem det step-by-step.

Den ene ting det er, hvilket land kommer du til at handle i? Fordi kunderne de vil helst gerne se tingene i deres egen lokale valuta, så du skal være sikker på, at gatewayen understøtter de her valutaer.

Den anden ting det er, at kunden skal jo vælge en betalingsmetode, og så skal du gøre op med dig selv, om det skal være alene Visa og Mastercard, eller om du skal have nogle komplementære betalingsmåder, det kunne være MobilePay og så videre, men MobilePay har en ekstra pris lagt oveni, men det kommer jeg til.

De her ekstra features, som for eksempel mobilbetalinger, det har jo også noget at gøre med, hvilken aldersgruppe du handler med, fordi hvis du handler med lidt ældre mennesker, så er det måske ikke så sandsynligt, at de bruger mobilbetalinger, men hvis du handler med yngre mennesker, så vil de meget gerne kunne swipe hurtigt, når de skal lave en betaling.

Der er også en anden ting, når du vælger de her ekstra features, og det kunne være sådan noget som branding i betalingsvinduet. Hvis du har et fedt logo eller en eller anden ting, du gerne vil have kunden skal gøres opmærksom på, så er det jo en ekstra ting du kan gøre inde i det her betalingsvindue inde i gatewayen.

En anden ting det er også, at du skal finde ud af, om du skal have 3-D Secure på dine betalinger. 3-D Secure det er især handy, hvis du sælger lidt dyrere ting på din webshop, og du gerne vil være sikker på, at du ikke skal væltes i chargebacks og lidt større risiko, og så er det en god ting, at kunden kan verificere betalingen på SMS.

En anden ting det er også sådan noget som kundesupport. Er det en gateway, som tager telefonen, når du ringer, eller er det en gateway, som kun taler med dig over e-mail eller chat? Og hvad foretrækker du selv?

Det er også noget, du skal forholde dig til. Du kan også se på sådan noget som anmeldelser af din gateway, og det kan du typisk gøre inde Trustpilot, fordi ofte så kan man se derinde, hvis der er noget, man skal være opmærksom på, og man kan også godt se, hvis det er en, der får rigtig gode ratings derinde.

Så skal du også tænke på sådan noget som integrationer, fordi hvis du nu har en WooCommerce webshop, så skal du være sikker på, at din gateway virker i det shopsystem. Typisk så har du sådan fem shopsystemer, som alle bruger, men hvis du har noget, der er lidt ekstra specielt, det kan være, hvis du sidder og sælger kurser online i et specifikt shopmodul til det, jamen så er det ikke sikkert, at din gateway passer dertil.

Så det er også noget, der kræver noget research, og det er også noget, som din gateway-udbyder typisk kan vejlede dig om, når det er, du laver det her indledende arbejde med at finde ud af, hvad du skal vælge. Så det var lidt om gateways her i Whiteboard Wednesday.

Jeg håber, at det hjalp dig lidt på vej, og du blev lidt klogere, og ellers så tager vi jo gerne telefonen, når du ringer.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: