Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Whiteboard Wednesday #15: (oversete) Muligheder | Clearhaus Learning

Når det kommer til e-handel er der utallige muligheder - det kan være svært at vælge, og ingen har ressourcerne til at udnytte dem alle.

Der er dog mange webshops, som overser nogle muligheder, som egentlig ikke kræver ret mange ressourcer. Dvs. muligheder med et stort potentiale, som de nemt kan få fat i.

Allan Jørgensen fra Web2Media gennemgår i denne video en række af disse muligheder - se med og find ud af, om der er en oplagt chance for at booste dit salg lige foran næsen på dig.

Hej. Velkommen til Whiteboard Wednesday. Mit navn er Allan Jørgensen, og jeg kommer fra Web2Media.

I dag vil jeg fortælle omkring opportunities, eller rettere sagt missed opportunities inden for digital marketing. Vi ser hundredevis af cases hver eneste dag, hvor vi arbejder med forskellige e-Commerce setups, og der er rigtig mange muligheder. Jeg har i dag taget 5 konkrete steps med, som du kan arbejde med for at forbedre dit e-Commerce setup.

Det første jeg vil fortælle om, det er logistik. Det er helt simpelt. Alle der har en hjemmeside med en shop på skal selvfølgelig også have noget logistik.

Men der hvor vi ofte ser en upside, det kunne være ved at gå fra den klassiske 5-dageslevering til 7-dagslevering. I stedet for at fortælle brugerne om lørdagen, der kan du altså måske få den mandag eller tirsdag, når vi er tilbage igen på arbejde. Jamen så sæt en dag-til-dag-levering på. Det vil betyde utrolig meget, og kunderne begynder så småt at forvente det. Der er flere løsninger derude, der kan hjælpe med det.

Den anden ting jeg vil snakke om, det er marketing ganske kort. I Danmark og i Norden især der vil du dække måske ca. 80%, hvis du gør det godt på Google og Facebook. Der er stadigvæk plads til 20%.

Og hvis du går længere ned i Europa, så dækker du måske kun 50% med de store kanaler. Dvs. markedspladser som Amazon, Ebay eller over de 60 andre, der er rundt omkring i Europa, det kan være en væsentlig parameter i det enkelte lokale marked.

Så der skal du også kigge hen, hvis du vil lægge lidt ekstra på din trafik og omsætning. Det tredje jeg vil snakke om, det er betalinger.

I Europa har vi det mest fragmenterede betalings-setup, der overhovedet er. Dvs. hvert enkelt land har næsten sit eget setup.

Det betyder, hvis du går ud med et one size fits all og bevæger dig ned i Europa, jamen så rammer du forkert i flere lande. Så dækker du måske kun 50% af det, som forbrugerne rent faktisk har lyst til at betale med. Så kig på en lokal setup, det kunne være i Holland. Så sig “hvad skal vi have med der”, hvis man skal dække 80% af det, som folk helst vil betale med. Det kan betyde enormt meget for din konvertering at få det koblet på.

Den fjerde ting jeg vil snakke om, det er personalisering. Jeg vil ikke gå så meget teknisk i dybden, andet at fokusere på, at brugerne begynder at forvente, at det er aktuelt og personaliseret højrelevant kommunikation, de får. Dvs. de vil ikke modtage en en-til-mange, de vil gerne modtage en en-til-en anbefaling, tilbud, kommunikationsflow.

Der findes flere systemer derude, som kan hjælpe jer. Man kan tage et tredjepartssystem, der kan lave meget af det for jer i jeres onsite- eller email-kommunikation, således i kommunikerer personaliseret til brugeren. Det gode ved dem det er også, at nu kan man bruge dem ude i markedsføring, så vi kan begynde at personalisere allerede ude i Google.

Så der ligger rigtig meget at hente der, på at trimme sit nuværende setup. Det femte jeg vil snakke om, det er et meget aktuelt emne, der hedder CSS, Comparison Shopping Sites, til Google Shopping, som er noget, som Google åbnede op for her i sommers, pga. de har fået en fin lille bøde, der handler om, at de nu skal sørge for, at andre prissammenligningstjenester de kan få lov til at annoncere på Google på lige vilkår.

Det betyder, at alle, der er godkendt som CSS, kan komme ind og byde på Googles platform på samme markedsvilkår som Google selv. Ret beset så betyder det, at du kan spare ca. 20% på dit mediespend på Google Shopping, hvis du vælger en CSS-provider, som ikke selv går ind og tager dit spend eller et cut fra dit spend, men bare leverer en service, så du kan komme derop på. Der findes heldigvis flere, der gør det.

Du skal være meget opmærksom på at vælge en, som er gennemsigtig og ikke tager en del af det budget, du bruger på Google. så hvis der er nogen, der ringer til dig, og siger, at du kan spare 20% på Google, jamen så er den god nok.

Det er dog ikke fordi, de er Danmarks største eller har en eller anden unik adgang til Google. Det er noget man kan i hele verden. Men det er helt sikkert noget, du skal reagere på ganske hurtigt, for der er nogle gode fortjenester at hente på kort bane.

Det var alt jeg havde for i dag. Mit navn var Allan Jørgensen. Subscribe for at følge med i flere videoer.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: