Whiteboard Wednesday #1: Sådan fungerer onlinetransaktioner | Clearhaus Learning

I dag ser vi nærmere på, hvad der egentlig sker, når en kunde gennemfører en onlinebetaling med sit debet eller kreditkort - og på hvad indløserens rolle er. Det er vigtigt at forstå, så du kan vælge de rigtige partnere til at håndtere dine onlinebetalinger.

Velkommen til Whiteboard Wednesday. I dag der vil jeg fortælle lidt om, hvad en indløser er, fordi det er en hel kædereaktion, vi sætter i gang, når der er en transaktion inde på din webshop, og det vil jeg gerne fortælle dig lidt om nu.

Du er jo shopejer, du skal kunne modtage betalinger, når du sælger ting online, og det gør du ved at lave en aftale med din indløser, som er Clearhaus i det her tilfælde, hvor at du sikrer dig, at indløser han tjekker, at der er penge på kortet, når kunden forsøger at handle hos dig.

Indløser han spørger simpelthen den kortudstedende bank, om der er penge på, eller om kortet er stjålet, om det er tabt, om der er andre fejlkoder, fordi ellers så skal transaktionen simpelthen ikke gå igennem.

Når det er, at du åbner en webshop, så skal du også have en gateway, og det kan du tænke på som en digital kortterminal, sådan så at kunden kan indtaste sine kortoplysninger her, eller vælge en anden betalingsmetode, som jo kan være, at han skal afbetale sin ordre via Klarna eller Viabill, eller hvad det nu kan være, eller også så vælger han MobilePay eller Apple Pay.

Det ligger i selve gateway-leddet. Gatewayen den er simpelthen bundet sammen med indløseren, fordi det kan godt være, at gatewayen opsamler kortinformationerne, men gatewayen sender det videre til indløseren, som så igen kan spørge den kortudstedende bank, om alt er okay her.

Al den kommunikation, den står indløseren for. Indløserens arbejde går også ud på at opkræve pengene fra kortet. Nogle gange så kan det også ske, at din kunde han går i banken, og laver det, der hedder en chargebacksag, og det betyder sådan set, at han på en eller anden måde ikke kan vedkende sig transaktionen. Og det kan for eksempel være, hvis din webshop hedder kondisko.dk, men at dit firma bagved hedder Sko Aps, og der så står Sko Aps på transaktionen, eller på ordren inde i kundens netbank.

Hvis han så ikke kan genkende det her navn, så kommer der en lille kædereaktion her, hvor at han går simpelthen ud til sin kortudstedende bank og siger “den her ordre, den kender jeg ikke”. Udsteder fortæller så indløser, der er altså lavet en chargeback her og indløser spørger shoppen “hey er alt okay med den her ordre, og vi skal lige finde ud af, hvad det er, der er gået galt her.” Og det kan vi for eksempel afhjælpe ved at sikre dynamisk descriptor, hedder det, sådan så at du kan gå ind og ændre navnet på kortholders bankkontoudtog, så han kan se præcis hvor det er, han har handlet.

Fordi det kan jo godt være, at du har et firma, men at du har fem forskellige webshops, der sælger forskellige ting, og så er det vigtigt, at kunden kan se, hvor han har handlet. En anden ting er også, at Visa og Mastercard, som jo er selve kortbrandet, på alle de her kort, der bliver udstedt, de fungerer som en slags kontroltårn på alt det her.

Det er faktisk dem, der står for alt kommunikation imellem indløser og banken. Og ja, her har vi jo så indløseren og gatewayen, der snakker sammen her. Det bliver kaldt 4-partssystemet det her, men der er seks parter, som du kan se her.

Jeg håber det var en hjælp til at forklare, hvad en indløser egentlig er og hvis du gerne vil vide mere om den her lidt krøllede, komplekse verden, så er du velkommen til at følge med i vores fremtidige Whiteboard Wednesdays.