Sådan vælger du den rette gateway til din webshop
En gateway er kun én brik i det puzzlespil, som betalinger i e-handel er. Når du skal vælge den helt rigtige gateway til din webshop, kan du spare både tid og penge, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Er du klar? Lad os komme i gang.
Hvad er en gateway?
Lad os begynde fra starten. Fra vores blog-post en kort guide til betalinger i e-handel ved vi at en gateway:
- er en virksomhed, som tilbyder en løsning til dig (webshopejeren), så du kan acceptere de kortoplysninger dine kunder (kortholder) bruger, når de skal betale for et køb i din webshop
- administrerer betalinger står for betalingsvinduet i din webshop. I dette vindue indtaster kortholder sin kortinformation, når han når check-out
- håndterer kortinformation og videresender det til indløseren i en krypteret version.

Hvordan vælger man en gateway?
Nu ved vi hvad en gateway er, så lad os finde ud af hvordan man vælger en.
Nogle virksomheder vælger at have mere end en gateway til at håndtere sine transaktioner. Det skyldes, at en gateway kan være bedst til at servicere virksomheden på et område, hvorimod en anden gateway kan være bedst på et andet område.
Et eksempel kan være, at en gateway tilbyder lave gebyr pr. transaktion, mens en anden har gode værktøjer til at undgå svindel.
For at tage en velovervejet beslutning anbefaler vi, at du evaluerer potentielle gateways baseret på emnerne nedenfor.
1. Ansøgning
Hvis du ønsker at samarbejde med en gateway, skal du ansøge om en konto.
Før du ansøger, skal du huske at:
- Se på hvor lang ansøgningsprocessen er (nogle gateways tilbyder øjeblikkelig oprettelse)
- Spørge om hvornår du kan starte med at acceptere betalinger
- Læse kontraktens betingelser, især kontraktens varighed. Nogle gateways tilbyder kontrakter med bindingsperiode, fx en kontrakt som har en varighed på mindst et år. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt, at du tjekker hvilke gebyr der er for at afslutte kontrakten før tid.
2. Lokationer og Valuta
Sektionerne nedenfor hænger sammen. Derfor er det vigtigt, at en potentiel gateway opfylder begge krav.
Hav din virksomheds beliggenhed samt de lande du ønsker at drive forretning i med i overvejelserne.
- Husk at sikre dig, at din gateway understøtter det land, hvor du har din virksomhed registreret. Husk også at tjekke, at gatewayen understøtter alle de lande, hvor du ønsker at sælge din produkter/services.
Tænk over hvilke valuta du vil acceptere betalinger i. Skal det være euro og USD eller euro og britiske pund.
- Undersøg om gatewayen understøtter alle valutaerne på din liste
Hvis du ikke får et præcis tilbud, kan det blive problematisk at vælge en gateway.
Eksempel
Du er en dansk webshopejer som ønsker at sælge produkter/services i bytte for svenske kroner, danske kroner og euro. Du vil gerne sælge dine varer i Sverige, Danmark og Italien.
Du kan falde over en gateway som overordnet set understøtter euro, men som ikke understøtter et bestemt euro-land, fx Italien. Dette skaber problemer for dig, da du gerne vil drive forretning i Italien. I dette scenarie er gatewayen ikke det rette match for din webshop.
3. De kort og betalingsteknologier, som accepteres
Da du ønsker at modtage betalinger med kort og betalingsteknologier, er det vigtigt at finde ud af, hvilke kortyper, kortorganisationer samt hvilke betalingsteknologier (metoder) en potentiel gateway understøtter.
Korttyper
- Kreditkort
- Debitkort
Kortorganisationer
- Mastercard
- Visa
- JCB
- American Express
- Dankort
- Discover card
- Andre
Betalingsmetoder
- MobilePay
- Apple Pay
- Samsung Pay
- Andre
4. Gebyr
Du bør altid gøre gatewayen opmærksom på, at du er nysgerrig omkring omkostningerne forbundet med kontrakten. En gennemsigtig prisliste fra gatewayens side er altid at foretrække.
Vær opmærksom på gebyr relateret til følgende:
- Ansøgning
- Opsætning
- Månedlig aktivitet
- Transaktioner
- fx med lokalt/udenlandsk udstedte firma/forbrugerkort
- Refunderinger
- Udbetalinger
- Valutaveksling
- Forretningsmodel (fx højrisiko eller enterprise)
- Indsigelser/chargebacks
- Transaktionsbegrænsninger
- Opsigelse
- Features
Din gateway vil typisk tage en flad procentdel af hver transaktion i gebyr, fx. 1,9%. Afhængigt af betalingsformen (fx en betaling med et firmakort) kan gebyret dog ændre sig en smule.
5. Værktøjer/features til at forhindre svindel
Det mest basale værktøj, som gateways bruger til at forhindre svindel er Card Verification Value (CVV).
Det er stærkt anbefalet at lede efter en gateway, som tilbyder mere veludviklede svindelforebyggelse, fx 3-D Secure, især pga.
6. Kundeservice
Afhængig af graden af samarbejde bør du kigge efter en gateway som har:
- kundeservice via forskellige kanaler, fx telefon og e-mail.
- international kundeservice, især hvis din gateway ikke er fra samme land som dig
7. Sikkerhed
Du må endelig ikke glemme at spørge ind til hvor sikker en potentiel gateway er. Du bør kun overveje gateways som overholder PCI-kravene og som tilbyder features som tokenization.
8. Abonnementsbaserede transaktioner
Hvis din forretningsmodel anvender abonnementsbetaling skal du huske at vælge en gateway, som kan understøtte dem gennem enten:
- et veludviklet API, eller
- et plug-in
9. Tilpasning af betalingsvinduet
En stor andel af folk der forlader indkøbskurven (tabt omsætning) i e-handel gør det i den fase, hvor de (kunden) skal indtaste sin betalingsinformation.
Kunder dropper oftest sine køb, fordi betalingsvinduet enten ser ubekendt ud eller ikke er brugervenligt. Undgå dette ved at vælge en gateway som tilbyder:
- et betalingsvindue som ser godt ud
- mulighed for at du selv kan tilpasse/designe betalingsvinduet
- mulighed for at indlejre betalingsvinduet/formularen på din hjemmeside
Vær opmærksom på at nogle betalingsvinduer/formularer der kan tilpasses kan have problemer med 3-D Secure. Du skal sikre dig, at du finder en gateway der har fuld understøttelse for sikkerhedsfunktionaliteten i de tilpassede
10. Integration
Husk at overvej integration. Det er en fordel at vælge en gateway, som har en omfattende API, der kan bruges til at integrere flere af de softwareløsninger du bruger - helt problemfrit, fx:
- regnskabsførelse
- fakturering
- indkøbskurv
Det er også meget vigtigt at din gateway kan integrere med din indløser.
Liste over gateways
Okay, nu har vi afdækket alle de områder du bør være opmærksom på, og det er tid til at tænke over dine muligheder. Hvis du ikke kan komme i tanke om specifikke gateways, har vi her en liste over de gateways, som Clearhaus understøtter.
Det næste skridt
Når du har valgt en gateway, er det tid til at tage det næste skridt - at vælge en indløser. Ved du ikke helt hvad en indløser er og hvorfor du skal vælge en? Læs vores blog post “Hvordan vælger man den rette indløser” og find svarene.
Konklusion
Din gateway kommer til at have stor indflydelse på, hvordan din virksomhed opererer. For at gøre det nemmer at vælge en eller flere gateways, bør du overveje følgende:
- Ansøgning
- Lokationer og valuta
- Korttyper og betalingsmetoder
- Gebyr
- Værktøjer/features til at forebygge svindel
- Kundeservice
- Sikkerhed
- Abonnementsbetalinger
- Tilpasning af betalingsvindue
- Integration
Når du har valgt den/de gateway(s) som passer bedst til netop din virksomhed, kan du fokusere på at øge dit salg og udvide din rækkevidde.
Og hvis du ikke allerede har en eller overvejer at skifte til en ny, kan du begynde at overveje en ny indløser.