Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Risikerer din webshop at gå i sort Black Friday?

Den travle Black Friday og julesalget står for døren - To af de vigtigste tider i webshop-ejerens kalender. Black Friday, der år efter år chokerer med den voksende omsætning, er efterhånden blevet en mærkedag, hvor omsætningen ved nogle webshops overstiger ugers omsætning tilsammen.

Diagram: Antal transaktioner i 2018
Antallet af transaktioner var 385% højere på Black Friday 2018, end på en gennemsnitlig dag (Baseret på Clearhaus’ egne data).

Forberedelserne til den kommende travle periode har uden tvivl været omfattende for dig, og ingen ønsker, at det hårde arbejde skal gå til spilde. Men er du parat med en plan B, hvis uheldet skulle være ude?

Flere webshopejere forbereder sig ved at sikre adgang til yderligere data- og webservere, men glemmer i processen at have en back-up for deres betalingssystem; En forseelse, der kan have store konsekvenser, hvis uheldet er ude, og din indløser fejler. Den tekniske fejl hos dit betalingssystem kan resultere i tabt fortjeneste og utilfredse kunder, der må efterlade deres fyldte kurv uden at betale for varerne, da købet ikke vil gå igennem - Måske de endda hopper over til din konkurrent.

Det er derfor vigtigt ikke at negligere vigtigheden af at have en back-up eller plan B for sit betalingssystem i travle perioder.

Skal Clearhaus være din back-up indløser?

En indløser skal bidrage med stabilitet og højst muligt “oppetid”; Desværre er der dog ingen leverandører af betalingssystemer, der kan garantere en til hver tid fejlfri service, men vi bestræber på hos Clearhaus at have en af industriens bedste statistikker. Tilgængelighed er et af vores kerneområder, hvor vi til enhver tid søger at optimere vores system, så vi har de bedste forudsætninger for at opnå den højst mulige “oppetid”. I takt med dette skalerer vi kapaciteten ved bla. Black Friday, så den øgede trafik gnidningsfrit håndteres.

Du behøver ikke bekymre dig om stigende omkostninger, hvis du vælger at tilføje Clearhaus, som din back-up indløser (eller sågar den primære). Vi foretrækker simple prismodeller og værdsætter ideen om, at vi først tjener penge, når du gør. Det vil kort sagt sige, at der hverken er opstarts- eller månedlige gebyrer; du betaler udelukkende for de transaktioner, som du processerer ved hjælp af vores systemer.

Hvis du endnu ikke er klar med en back-up indløser, eller hvis du generelt mangler en indløser, så lad os hjælpe dig. Ansøg om en indløsningsaftale på Clearhaus.com eller send en besked til hello@clearhaus.com, så hjælper vi med en løsning, der passer til netop dig samt får dig op at køre på 1-3 dage.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: