Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Min Bedste Bog | “Nu er bedsteforældre begyndt at købe online”

Den nye generation af techsavvy bedsteforældre skabte vækst for børnebogssuccesen Min Bedste Bog, der nu har spredt sig til hele Europa.

Da Henrik Jensen skabte Min Bedste Bog i 2013 ville han revolutionere den klassiske børnebog ved at personliggøre den til hver enkelt kunde. Men det tog lang tid før, at bogen blev en succes. Først da Europas bedsteforældrene fik øjnene op for e-handel, begyndte succesen at rulle.

“Den store forskel på nu og dengang er, at bedsteforældre er begyndt at købe online. Engang greb de telefonen og ringede til os for at spørge, om de kunne betale med check. Det hører vi ikke så meget om længere. Omkring halvdelen af vores kunder er bedsteforældre i dag,” siger stifteren af Min Bedste Bog, Henrik Jensen.

For nyligt er virksomheden flyttet ind i nye, store kontorer med plads til den udvidelse, der står for døren. Nemlig en udvidelse til store dele af Europa og dernæst Asien og USA. Men vejen har ikke altid være lige nem. Især markedsføringsdelen er noget, som Henrik Jensen har fået enorm respekt for.

“Den største overraskelse var helt sikkert, at produkter ikke sælger sig selv. Der skal noget markedsføring til og rigtig meget benarbejde for at få det solgt. Det kom rigtig meget bag på os. Pludselig var der ikke nogen penge tilbage på kontoen, fordi vi ikke solgte noget. Men så besluttede vi at tage de sidste kroner på kontoen og hældte det ind i facebook, og så skabte det salg,” siger Henrik Jensen.

Han oplever, at børnebøgerne gør en forskel for familier rundt omkring i Europa, og han får ofte tilbagemeldinger fra mødre, der har grædt af glæde, når de har læst historier højt for deres børn.

“Det er ubeskriveligt fedt at høre, at det gør en forskel i folks hverdag,” siger Henrik Jensen og tilføjer, at det var en af grundene til, at han valgte Clearhaus’ betalingsløsning.

“Clearhaus er et godt match for os, for de har samme intentioner som os. De vil gøre en positiv forskel på verden og ikke bare være der,” siger han.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: