Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Hvad er Google Shopping, og hvordan laver du en god annonce?

Ved at bruge Google Shopping kan du promovere dine produkter med billede, produktnavn og pris direkte i Googles søgeresultater. Det giver brugerne mulighed for at tage stilling til dine produkter og priser, inden de klikker ind på din hjemmeside.

Ligesom med annoncer i søgenetværket og displaynetværket betaler du kun pr. klik. I søgenetværket og displaynetværket risikerer du at betale for kunder, der bare er nysgerrige, da de ikke har ret meget information om dit produkt, før de klikker. Her kan Google Shopping være mere effektivt, da du ved at benytte billede, produktnavn og pris forhåbentligt primært tiltrækker reelle kunder, som faktisk er på udkig efter det konkrete produkt. Dermed ender du med kun at betale for de kunder, der forhåbentligt har en oprigtig interesse i at købe dine produkter.

Hvordan fungerer Google Shopping?

Google Shopping er et annonceringsværktøj i stil med søgenetværket og displaynetværket. Som webshop får du vist dine produkter i form af annoncer øverst eller til højre i Googles søgeresultater, og hvis du tilgår en søgning via din mobil eller tablet, får du vist Shopping-annoncer i et såkaldt ”karruselhjul”.

”Et billede siger mere end tusinde ord”. Det ordsprog kender langt de fleste, og sådan er det faktisk også i søgemaskinerne. Brugerne er langt mere tilbøjelige til at klikke på et billede af et produkt end på en tekstannonce – især hvis de befinder sig i den nederste del af salgstragten. Der er altså et stort potentiale i Google Shopping-annoncer, da de konverterer langt bedre end tekstannoncer og har lavere klikpriser.

Ved at benytte Google Shopping slipper du for manuel opdatering af dine produkter, udsolgte varer, tilbud osv., da Google Shopping henter disse informationer fra din hjemmeside via et produktfeed. Der er altså et vigtigt sammenspil mellem dine Google Shopping og din webshop.

I søgenetværk og displaynetværk har du mulighed for at vælge, hvilke søgninger dine annoncer skal vises på. Det er desværre ikke muligt i Google Shopping. Det er nemlig Google, der scanner dine produktinformationer og ud fra relevans og bud vælger hvilke specifikke søgeord og/eller fraser, dine Shopping-annoncer bliver vist på. Det er altså Google, som afgør, hvor dine annoncer vises - du er ikke selv herre over dette.

Hvis du gerne vil vises for bestemte søgeord/fraser, kan du inkludere disse i din produkttitel eller produktbeskrivelse. Det giver ingen garanti for, at din annonce vil blive vist for disse ord, men det øger sandsynligheden for det.

Derfor er Google Shopping et godt annonceringsværktøj

Google Shopping har, som tidligere nævnt, typisk en højere konverteringsrate end almindelige tekstannoncer i søgenetværket og displayannoncer i displaynetværket. Det er et super godt annonceringsværktøj, hvis du har produkter, som matcher dine konkurrenters eller måske endda er billigere. Der er altså et rigtigt stort potentiale i Google Shopping, men det stopper faktisk ikke der.

Google Shopping-annoncer vises fuldstændigt uafhængigt af søgenetværksannoncer. I al sin enkelthed betyder det, at du både har mulighed for at få vist din Shopping-annonce og din søgenetværksannonce på én og samme tid. Og hvis du også er en haj til SEO, kan du måske ovenikøbet være så heldig at få vist dit brand og dine produkter tre gange i én søgning, hvilket giver en stor konkurrencemæssig fordel.

Screenshot af Googles søgeresultater på en søgning på sorte jeans

I ovenstående eksempel bliver Zalando vist hele tre gange – både som søgenetværksannonce, Shopping-annonce og organisk. Derudover er det de forskellige Google Shopping-annoncer, der først fanger mit øje, og netop derfor er Google Shopping en utrolig effektiv annonceringsform – hvis de sættes op, overvåges og optimeres korrekt.

Sådan kommer du i gang med Google Shopping

  1. Find ud af, hvilket shopsystem du benytter. Nogle shopsystemer kræver, at der aktiveres et modul til Google Shopping eller et produktfeed.
  2. Herefter skal du oprette en konto i Google Merchant Center og indsende dit produktfeed til godkendelse. Hav tålmodighed, det kan godt tage 5-7 dage.
  3. Link din Google Merchant Center og Google Ads konto. Se hvordan her.
  4. Opret en Google Shopping-kampagne i Google Ads.
  5. Derefter skal du have lidt is maven. Medmindre alt er perfekt, og du har de rigtige priser, vil der typisk gå et par dage, før du får de første salg.

Det produktfeed, som du indsender i Merchant Center, skal indeholde nedenstående information (medmindre det er din egen produktion):

Derudover kræver Google, at du på din hjemmeside oplyser om handelsbetingelser, mulighed for hjemmelevering samt priser i den valuta, som du gerne vil have vist på Google Shopping.

Picture of Andreas Lang
Gæsteblogger
Andreas arbejder som Head of Search hos Search Partners. Search Partners er et specialiseret search marketing bureau, som gennem målrettet fokus på at skabe holdbar vækst, forbedring af afkast og omsætning, sikrer deres kunder holdbare løsninger. Med flere års erfaring inden for SEO og Google Ads samt certificeringer inden for Ads og Analytics, er din virksomhed sikret resultater.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: