Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Hiper | Bredbånd til alle

I starten af 10’erne var bredbåndsmarkedet fragmenteret. Nogle udbydere tilbød bredbånd gennem DSL-netværket, for de 100 år gamle kobberkabler, som er koblet til mange danske hjem stadig levere internet på op til 100 Mbit. Andre brugte COAX og endnu færre det nyetablerede fiber-net. Men ingen gik på tværs, indtil Hiper gik på markedet i 2015. Det har gjort Hiper til en af de mest erfarne spillere i et bredbåndsfarvand, der ikke savner konkurrenter.

“Konkurrencen er intens, så det er et rigtig godt tidspunkt for forbrugerne. Som bredbåndsudbyder skal man virkelig levere på prisen. Men efter lidt justeringer kan vi mærke, at vi har fundet væksten,” siger Mads Hein, CEO hos Hiper, der kalder Hiper Nuuday-koncernens “fighterbrand” på bredbånd.

I konkurrencepræget farvand har Hiper skruet op for markedsføringen og fundet den niche, der gør, at de øger kundebasen med 1000 kunder hver eneste måned og er med i toppen af Loyalty Groups årlige kundeundersøgelse.

“Forcerne ved Hiper er, at vi er meget fokuserede på den ene opgave, vi skal løse. Nemlig bredbånd. Vi har en IT-platform, som er skræddersyet til lige præcis det - og kun det. Det betyder, at det, de mere etablerede spillere kan bruge et år på, bruger vi 8 uger på,” siger Mads Hein.

Han henviser til, at Hiper på kort tid har integreret med elselskaber som Ewii og Eniig samt påbegyndt integration med Fibia. Dermed kan Hiper i 2021 levere fibernet til over en million husstande.

Hiper er født digital og prioriterer samarbejder med virksomheder med en højteknologisk og internetbaseret tilgang. Derfor har Hiper valgt Clearhaus til at sørge for, at Hiper nemt kan sælge bredbånd på nettet.

“Vi har så stor en andel af vores salg, som foregår digitalt, at bare et par timers nedetid koster dyrt. Så nethandlen skal bare fungere for os, og i Clearhaus har vi fundet en service, der altid fungerer til en konkurrencedygtig pris,” siger Mads Hein.

I 2020 runder Hiper 60.000 kunder, men i fremtiden bliver lynhurtigt bredbånd kun endnu mere populært. Alle de store spillere investerer nemlig massivt i fiber, og Mads Hein forudser en lys fremtid for dem, der vil have hurtigt bredbånd.

“Fremtiden er “fiber everywhere.” Andelen af kobberforbindelser er faldende, så lige nu er det et kapløb til grøfterne om at få gravet fiber ned og gøre husstandene klar til lynhurtigt internet. Når et selskab har lagt fiber til en husstand, er det mindre attraktivt for andre at gøre det, så jeg tror, den store efterspørgsel på hurtigt bredbånd betyder, at 90-95 procent af danske husstande vil have fiberdækning indenfor en kort årrække,” siger Mads Hein.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: