Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Onlinemarkedspladser - og andre platforme, som kan booste dit salg online

Der popper flere og flere onlinemarkedspladser op - og de bliver også mere og mere populære. Der findes både store internationale markedspladser og mindre danske platforme - vi ser nærmere på mange af dem i dette indlæg. Vi har valgt på at inkludere traditionelle markedspladser, men også andre platform, som kan hjælpe dig med at øge dit salg.

Onlinemarkedspladser

Amazon er en af verdens største onlinemarkedspladser. Der går rygter om, at de åbner en dansk side inden længe, men allerede nu står de for ca. 2% af danskernes onlinekøb. På Amazon finder du stort set alle typer produkter, og du kan nå ud til det meste af verden.

Coolshop er en dansk webshop, som har valgt at åbne deres egen markedsplads. Her kan du registrere din webshop, uploade dit produktkatalog og så sælge dine varer på platformen. Coolshop opererer i 7 europæiske lande.

Miinto er en skandinavisk modeplatform. Mere end 300 modebutikker sælger deres varer her. Miintos ambition er at give små, fysiske og individuelle butikker mulighed for at sælge deres varer på nettet - uden at de skal investere en masse tid og penge. Miinto findes i 6 europæiske lande.

Fruugo er en global markedsplads, som primært forhandler sportsartikler, tøj, skønhed, boligartikler, elektronik og legetøj. Kunder kan købe på tværs af landegrænser og alt foregår på kundens lokale sprog og i lokal valuta. Du kan integrere Fruugo med dit Google-feed. Frugo findes i 18 europæiske lande, Australien, Canada, New Zealand, Sydafrika og USA.

Zalando har Europas største udvalg af modeartikler. De er både webshop og markedsplads - du kan nemlig blive Zalando Partner, hvor Zalando tager imod ordrer, men du sender varerne afsted fra dit eget lager. Zalando findes i 16 europæiske lande.

Wupti.com er en dansk markedsplads, hvor der sælges elektronik og husholdningsapparater. Her kan forbrugere nemt sammenligne produkter, og når de har valgt et produkt, kan de vælge mellem en række forhandlere - alt efter om pris, levering eller andet er vigtigst for dem.

Alibaba er en stor international markedsplads. På deres platform Tmall kan virksomheder sælger til private. Man skal godkendes som sælger, men hvis man driver en seriøs webshop, bør det ikke blive et problem. Alibaba er især populært i Kina, men de har brugere i hele verden.

Wish er en amerikansk markedsplads, hvor der især sælges Kina-varer. Du kan dog også sælge alt muligt andet - platformen er dog mest oplagt, hvis dine varer er i den billige ende. Wish har brugere i hele verden.

Etsy er ligeledes en global markedsplads, hvor kvalitet, unikt design og håndværk er i højsædet. Her sælges især håndværk fra både private og virksomheder, og kategorierne er primært mode og boligtilbehør.

Ebay er en af de ældre onlinemarkedspladser. Her sælger både private og virksomheder et hav af forskellige produkter. Ebay har 170 millioner brugere fordelt over det mest af kloden. Som forhandler får du adgang til et smart dashboard.

Andre populære platforme

Facebook er et socialt medie, som tilbyder en salgsfunktion til virksomheder. Her tilføjer du en forretning til din Facebook-side, hvorefter du tilføjer produkter. Kunderne bestiller via Facebook, og det er her kommunikationen foregår. Du bliver betalt 5-30 dage efter varen er afsendt, og alle betalinger er i USD.

Google Shopping er en prisportal, som gør det nemt for kunder at sammenligne produkter fra forskellige udbydere. Det kan være tidskrævende at få sine produkter vist på Google Shopping, da Google har strenge krav til det produktfeed, som skal uploades. Google Shopping sender kunderne videre til din egen webshop. Platformen findes i 43 lande verden over.

Pricerunner er en prissammenligningstjeneste, som findes i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Pricerunner sammenligner automatisk priser fra stort set alle webshops, men du har mulighed for at gøre dit produkt mere iøjnefaldende ved at indsende logo, en lille tekst eller noget andet.

ShopAlike er en platform, som giver brugere mulighed for at søge mellem mere end 1 million produkter fra over 330 forskellige webshop - primært inden for mode, bolig og sport. Når brugeren har valgt et produkt, bliver han sendt videre til webshoppens egen side, hvor købet gennemføres. ShopAlike findes i 13 europæiske lande.

Kelkoo er en søgemaskine og prissammenligningsplatform, hvor brugere søger blandt millioner af produkter fra tusindvis af webshops. Når brugeren har valgt en vare, bliver han videresendt til forhandlerens egen side. Kelkoo findes i 18 europæiske lande samt Brasilien, USA, Mexico og Rusland.

Hvad er fordelene ved at sælge via en markedsplads?

Hvad er ulemperne ved at sælge via en markedsplads?

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: