Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Bliv synlig over for din målgruppe med søgenetværk og displaynetværk

På Google skildrer vi klart og tydeligt mellem søgenetværk og displaynetværk, og i min optik er det vigtigt, at du kender forskellen. Det handler nemlig om at finde den kampagneindstilling, der passer bedst til dine behov.

I dette blogindlæg vil jeg gennemgå de primære forskelle på søgenetværket og displaynetværket, så du har et bedre overblik over de to annonceringsformer og et godt udgangspunkt for at vælge den annonceringsform, der bedst gavner din forretning.

Søgenetværket

Søgenetværket består af Googles søgemaskine samt udvalgte søgepartnere fra Google, som er en gruppe af søgerelaterede hjemmesider og apps, hvor dine annoncer kan blive vist.

Når samtalen falder på Google Ads, er søgenetværket det primære netværk, som folk forbinder hermed. I korte træk matcher søgenetværket søgeord med brugernes søgninger, primært i Googles søgemaskine, og viser derudfra relevante annoncer øverst i søgeresultaterne.

Med søgenetværket kan du få vist dine annoncer øverst over de organiske resultater, og hvem vil ikke gerne opnå det? Selv om tekstannoncerne er små og med kort tekst, er der faktisk plads til at fortælle en masse om dine produkter eller services, så dine kunder bliver fanget.

Det handler om at skrive en annoncetekst, der skiller sig ud og vækker interesse. Selvom tekstpladsen er begrænset, kan du sagtens få plads til vigtig information som telefonnummer, rabatter, tilbud, åbningstider og meget andet. Med en rigtig god annoncetekst og målretning kan du opnå gode resultater.

Søgenetværket som displayannoncer

Udover søgenetværket finder du også displaynetværket. Her bliver dine annoncer vist på andres hjemmesider. Displaynetværket adskiller sig i høj grad fra søgenetværket, eftersom netværket består af mere end to millioner hjemmesider, apps og videoer, hvor dine annoncer kan vises. Typisk vises dine annoncer i form af billeder eller dynamiske reklamer i toppen eller i siderne.

Ved at benytte dig af displaynetværket, kan du selv udvælge egnede hjemmesider (også kaldet ”placement targeting”) eller søgeord, som mere specifikt angiver, hvilken kontekst dine annoncer skal vises i (også kaldet ”contextual targeting”).

Displaynetværket benytter det, der kaldes ”push marketing”, hvilket henviser til, at brugerne ikke selv gør noget aktivt for at få vist din annonce. Det fungerer som en form for bannerannoncering med flere visninger og meget færre kliks end annoncer på søgenetværket.

Sådan bør du køre kampagner i søgenetværket og displaynetværket

Du bør ikke køre den samme kampagne i begge netværk, da displaynetværket som regel ender med at trække kampagnens samlede performancetal ned. I stedet anbefaler jeg, at du deler dine kampagner op i to – til henholdsvis søgenetværk og displaynetværk. De to annonceformer har nemlig vidt forskellige kriterier, som de bedømmes ud fra.

Som udgangspunktet er søgenetværket og displaynetværket fordelagtige for de fleste brancher. Dog anbefaler jeg, at displaynetværket bruges til at supplere eksisterende kampagner i søgenetværket. Displaynetværket egner sig nemlig bedst til brandingkampagner og ikke til konkrete produkter.

Både i søgenetværket og displaynetværket betaler du efter PPC (Pay Per Click), hvilket vil sige, at du betaler, når en kunde klikker på din annonce og kommer ind på din side. Du betaler altså først, når en bruger besøger din hjemmeside via en annonce. Dog er der forskel på prisen for et klik, og i al sin enkelthed kan man sige, at jo større omsætning og fortjeneste der er på et salg, desto dyrere bliver et klik også.

Annoncering i søgenetværket og displaynetværket er fordelagtig fordi:

Sådan kommer du i gang med søgenetværket

  1. Først bør du lave en plan for, hvad du ønsker at opnå med dine tekstannoncer.
  2. Foretag en søgeordsanalyse, så du ved hvilke søgeord, du skal bruge. Du kan finde inspiration til at lave en søgeordsanalyse her.
  3. Opret en kampagne. Det bedste er at navngive dine kampagner efter hvilke annoncegrupper, du vil bruge i en kampagne (f.eks. en til børnesko, en anden til børnetøj og en tredje til accessories).
  4. Gruppér dine søgeord. Opret en annoncegruppe og placer søgeord relateret til den samme landingsside her, f.eks. børnesko.
  5. Nu skal du skrive annoncer til hver af dine annoncegrupper. Skriv gerne mindst tre annoncevarianter til hvert søgeord. Søgeordet bør inkluderes i én af overskrifterne og i beskrivelsen.
  6. Læs korrektur, tjek at grupperingen er i orden, og at du ikke har nogle advarsler.
  7. Indsend dine kampagner, annoncegrupper, annoncer og søgeord.

Læs hvordan du kommer godt i gang med displaynetværket her.

Picture of Andreas Lang
Guest blogger
Andreas arbejder som Head of Search hos Search Partners. Search Partners er et specialiseret search marketing bureau, som gennem målrettet fokus på at skabe holdbar vækst, forbedring af afkast og omsætning, sikrer deres kunder holdbare løsninger. Med flere års erfaring inden for SEO og Google Ads samt certificeringer inden for Ads og Analytics, er din virksomhed sikret resultater.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: