Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Dinero | Gør din regnskabsstyring nem og enkel

I 2010 observerede folkene bag Kassekladde.dk og Amino.dk at det danske marked manglede noget. Denne observation førte til Dinero.

Der var intet brugervenligt regnskabssystem til rådighed for små- og mellemstore virksomheder, som kunne bruges til deres daglige regnskab.

De regnskabsprogrammer der fandtes, var lavet til at blive betjent af erfarne bogholdere og revisorer. Ligeledes var programmerne rigtig dyre, så mange virksomheder ikke havde råd til dem, da de stadig var små. Det betød, at hvis en person uden specialviden om regnskab og bogføring fik lyst til at lave selv den mest simple regnskabsopgave, så ville det blive en tung opgave - enten arbejdsmæssigt eller økonomisk.

Efter denne opdagelse besluttede Amino og Kassekladde.dk at arbejde sammen og skabte virksomheden Dinero.

Med Dinero kan brugere udføre en bred vifte af regnskabsaktiviteter, blandt andet lave fakturaer med mulighed for vedhæftninger samt generere omsætningsoversigter. Regnskabsprogrammet kan blive brugt på forskellige enheder med internetadgang, såsom PC, Mac, mobiltelefoner og tablets.

Dinero gør regnskab nemt, ved at analysere crowdsourced data og finde mønstre i den måde som virksomheder posterer.

I slutningen af 2012 havde Dinero allerede 25.000 virksomheder som brugere. I 2015 havde Dinero formået at tredoble deres salg fra år 2014. Dinero er baseret på en freemium forretningsmodel, som betyder at brugere kan bruge en basisversion, hvor de fleste services er gratis, og kun enkelte features er betalte. Deres produkt og services er påskønnet af deres brugere, og hver dag er der ca. 100 nye virksomheder som starter med at bruge Dinero.

I fremtiden forventer Dinero at ekspandere deres services, så de også kan hjælpe med kreditvurdering, kollektive indkøb og industribenchmarking og meget andet.

Dinero besluttede sig for at få sig en business partner. Dennis Schouboe, Dineros business controller, fortæller:

“Ved at vælge Clearhaus har Dinero sparet mange penge på sin indløser – blandt andet ved kun at betale en lav pris for den enkelte transaktion og ikke at betale abonnement.”

Men de lave omkostninger var ikke det eneste som overbeviste Dinero om Clearhaus, tilføjer Dennis Schouboe:

“Valget faldt dog ikke kun på Clearhaus på grund af lavere priser, men også fordi vi med deres API kan fjerne en del af den manuelle bogføring og dermed lette arbejdsgangen i bogholderiet.”

Dennis Schouboe konkluderer:

“Derudover vil vi gerne arbejde sammen med en virksomhed, der ligesom Dinero prioriterer et højt serviceniveau og innovation. Og det gør Clearhaus.”

Vi vil gerne sige tak til Dinero for at vælge Clearhaus og ønsker dem fortsat held og lykke med deres jagt på, at ændre regnskab som vi kender det.

Se Dineros firmavideo.

Se Dineros produktvideo.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: