Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Er du klar til Black Friday?

Er dine betalingsløsninger klar til Black Friday? - d. 25 november 2016 går det løs

Flere og flere danske virksomheder har taget Black Friday til sig, og butikker tilbyder store besparelser til kunderne på denne tilbuds-fredag. Som de fysiske butikker lokker med gode tilbud på dagen, har mange netbutikker fulgt trop. Foreningen for Dansk Internet Handel gennemførte i 2014 en undersøgelse blandt medlemmerne og erfarede at Black Friday ser alt andet end sort ud; over 60% af de adspurgte netbutikker som deltog i Black Friday oplevede at omsætningen på denne fredag var mere end 30% højere sammenlignet med en normal fredag i perioden.

For mange af medlemmerne i FDIH’s undersøgelse er beslutningen om at køre Black Friday en spontan. Den korte forberedelsestid kan dog medføre unødvendige tekniske problemer, og det kan derfor være en god ide at gøre sig nogle overvejelser inden den store dag går løs. Både produkter, forsendelse, betaling og det tekniske aspekt på webshoppen skal være klar til øget salg på dagen. Det nytter ikke at skabe øget trafik til siden, hvis dette skaber betalingsproblemer eller andre hindringer for de besøgende på siden. Black Friday har til formål at skabe øget omsætning, men kan desuden introducere din netbutik til potentielt faste kunder. Det er derfor en skam, hvis tekniske hindringer giver kunden et dårligt indtryk af din webshop.

Optimer dine betalingsløsninger til brugervenlighed

Nethandel handler om convenience - det skal være nemt og hurtigt for brugeren at gennemføre købet og hele vejen igennem skal servicen støtte op og skabe en god oplevelse. Det er derfor værd at overveje hvordan kundens behov bedst kan imødekommes og her kan udvalget af butikkens betalingsløsninger være forskellen på en konvertering eller en dropoff. Som virksomhed er det derfor din opgave at have den letteste løsning klar ved check out. Kortbetalinger online er i dag et musthave og det kan som netbutik svare sig at tilbyde mere end Dankort-løsninger, da 20% af alle kort i dag er andet end Dankort. Dertil er mobilbetalinger en mulighed som mange forbrugere har taget til sig og det er en convenience som er kommet for at blive. Jo før man som onlineforretning imødekommer forbrugernes tendenser, jo bedre er chancen for en god konverteringsrate på siden.

Black Friday er international

Black Friday er en dag, hvor netbutikkernes internationale tilgængelighed kommer til sin ret. Kunderne søger online og finder de bedste tilbud på forskellige netbutikker på tværs af landegrænser. De danske netbutikker kan være godt forberedt til udenlandske kunders besøg, hvis de har indløsningsaftaler som godtager udenlandske kort. Black Friday er en god grund til at få disse indløsningsaftaler kørt i stilling, da FDIH’s undersøgelse viser at denne tilbudsdag er en særligt international handelsdag. De danske FDIH-medlemmer oplevede sidste år en stigning antal forsendelser til nabolandene og især Sveriges onlinekunder havde fundet frem til gode danske tilbud. Hvis vi derudover ser nærmere på de mest købsglade forbrugere rundt om i verden indtager briterne en førsteplads, hvor de i 2015 brugte 157 mia. Euro på nettet.Det er mere end Frankrig (€ 64.9 mia.), Tyskland (€ 59.7 mia.) og Rusland (€ 20,5 mia). Tilsammen. Danskerne købte for 11,7 mia. euro.

Black Friday 2015: dagen bød på flere rekorder

Danskerne kørte dankortet igennem som aldrig før, til dette års Black Friday. Dagen medførte en ny rekord. Dagen bød på den største dankortomsætning nogensinde. Danskerne shoppede for knap 2 mia. kr. Denne nye rekord gav en omsætning, der er 13 pct. højere end den hidtidige højeste omsætning på én dag.

Black Friday er et begreb, som danskerne for alvor har taget til sig, siden det første gang rullede ud i Danmark i år 2013. Som webshopejer er det værd at bruge kræfter på at markedsføre Black Friday tilbud, da der omsættes for 3 gange så meget på denne dag.

Så markant en omsætning på en dag, er værd at satse på. Sidste års omsætning overgik vores forventninger. At danskerne brugte dankortet og handlede samlet set for 1.983 mio kr. på en dag er helt vildt” fortæller Claus Christensen, CEO Clearhaus.

Tendensen er tydelig, danskerne er blevet mere opmærksomme på tilbudsdage. Sidste år var der 5,5 mio. transaktioner, hvilket er en million flere end forrige års Black Friday.

Black Friday er i dag et velkendt fænomen

Nye undersøgelser viser, at der i dag er 98 pct. af danskerne, der forstår hvad Black Friday betyder. Derfor er det værd at adoptere den amerikanske udsalgsdag, som kører dagen efter Thanksgiving.

Det er ikke kun i de danske varehuse og webshops, at danskerne lader dankortet gløde op til december måned. Danske webshops får hård konkurrence fra de amerikanske webshops, som kører tilbud op til 60 -80 pct. Derfor bør danske webshops overveje om de vil fortsætte med at køre generelle tilbud på alle varer med alt fra 10 – 50 pct. rabat.

Det er ikke noget nyt at danskerne handler på udenlandske webshops, men vi bør i Danmark fokusere på at tiltrække flere udenlandske kunder. Her er det vigtigt at ens webshop er tilpasset flere sprog, så barrierer som sprog ikke er en hindring” fortsætter Claus Christensen.

Black Friday gik sidste år i sort

Flere webshops er ikke gearet til at håndtere flere besøgende på samme tid. Sidste år brød flere webshops sammen og skærmen gik i sort. Kunderne sad klar ved tasterne allerede fra kl. 24.00, for at sikre sig de bedste tilbud. Det er vigtigt som webshopejer at have servere, der kan håndtere flere besøgende på dage som Black Friday. Clearhaus ved hvor vigtigt det er for webshopejere at kunne håndtere flere besøgende på samme tid. Derfor er infrastrukturen cloud-baseret og har adgang til flere servere, således at webshops kan håndtere særlige travle tider.

Vi har altid samme svartid, også når der er flere transaktioner på samme tid. Det er helt naturligt for webshops at have forskellige peak i deres onlinesalg på større udsalgsdage, men denne øgede interesse skal ikke betyde at transaktionerne går langsommere. Købsflowet er særligt følsomt for webshopejere og dermed er det ekstra vigtigt at vi ikke taber kunderne, pga. lang betalingstid, uddyber Claus Christensen.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: