Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

[Infographic] Black Friday Trends i Danmark

Clearhaus behandler flere millioner transaktioner fra over 5.000 danske webshops. I denne infographic analyserer vi vores transaktionsdata fra 2017 og ser på, hvordan Black Friday-feberen har påvirket salg og købsadfærd.

Black Friday er lige om hjørnet, og måske er du allerede begyndt at forberede dig på den store e-handelsdag. Det amerikanske fænomen blev “en ting” i Danmark tilbage i 2013, og har siden da fået større og større betydning for detailhandlen. Alle webshops vil have del i den lukrative mulighed som Black Friday tilbyder, hvilket betyder øget konkurrence. Men det skal ikke holde dig tilbage - der er stadig et kæmpe potentiale.

Statistikker og grafer over salget på Black Friday 2017

Salget steg med 327% på Black Friday

Forbrugere shopper mere på Black Friday - meget mere endda. Faktisk så vi sidste år en Black Friday-omsætning, som var hele 327% højere end på en gennemsnitlig dag. Det er klart årets største onlineshopping-dag. Det ses også tydeligt, at Black Friday er startskuddet for julehandlen - en særdeles profitabel periode for detailhandlen.

Graf som viser udslag i salg på Black Friday i forhold til resten af 2017

Større ordrer

Der er ikke blot det, at flere mennesker vælger at shoppe online på Black Friday, men også at folk har tendens til at bruge lidt flere penge end de plejer. Den gennemsnitlige indkøbskurv var 15,6% større end på en normal dag. Det er ret imponerende, især når man tænker på, at de fleste produkter er en hel del billigere på netop denne dag.

Illustration over ordrestørrelse på normal dag vs. Black Friday - mønt i indkøbsvogn

Først til mølle får først malet de bedste tilbud

Normalt klarer de fleste mennesker onlinehandlen omkring kl. 19, men på Black Friday peaker handlen allerede fra 8-9. Faktisk starter mange allerede med at shoppe omkring kl. 5, og det stilner ikke af før over middag. Det er tydeligt at “FOMO”-effekten (Fear Of Missing Out) spiller en rolle i købsadfærden på Black Friday. Folk tør ikke risikere at udskyde deres Black Friday-shopping - sæt nu noget bliver udsolgt.

Graf som viser salget i løbet af dagen på normal dag og Black Friday

En stor dag for mode

Det er ikke alle, der drager lige stor fordel af Black Friday, og sidste år var det modeshops, der blev de helt store vindere - formentlig fordi der ofte er meget attraktive rabatter at hente her. Forhandlere af tøj, sko og tilbehør solgte for hele 791% mere på Black Friday end på en gennemsnitlig dag. Boligindretning, elektronik og bøger fulgte godt med, mens hobby, spil, legetøj og rejser så en begrænset effekt af Black Friday. Men selvom du ikke hører til i en af topkategorierne, betyder det ikke, at du ikke kan få gavn af Black Friday. Du kan booste dit salg med gode kampagner, men også udnytte Black Friday til at få flere abonnenter på dit nyhedsbrev.

Du har et hav af muligheder foran dig, men hvor skal du starte? Tag en dyb indånding. Vi skal nok hjælpe dig. Vi udgiver snart vores Black Friday håndbog; en step-by-step-guide fyldt med de bedste tips fra industriens førende eksperter.

Graf over hvor meget mere forskellige kategorier sælger på Black Friday

Vi kommer omkring alt fra kampagner, sociale medier, Google Shopping og email marketing, til de lidt mere praktiske emner som design og optimering af website, forsendelse og betalinger. I hvert kapitel kan du finde ideer og tips til, hvad du bør fokusere på.

Vi lancerer også en videoserie med ekspertvideoer, som vil hjælpe dig med at blive klar til den store dag. Hvis du gerne vil have videoerne og håndbogen, kan du tilmelde dig nedenfor - så får du det hele sendt direkte til din indbakke, så snart det er klar!

Bliv klar til Black Friday
Bliv klar til Black Friday

Tilmeld dig, hvis du vil modtage vores Black Friday Håndbog og Whiteboard-videoer

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: