Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Apple Pay booster omsætningen, men mange webshops misser mulighederne

Siden Apple Pay kom til Danmark i 2017 har de fysiske butikker taget betalingsmetoden til sig i hobetal. Men der gik lang tid, før online forretningerne tog Apple Pay til sig. Og mange har stadig ikke gjort det.

Dermed går online forretningerne glip af en væsentlig omsætning. For der er mange gode grunde til at tilbyde Apple Pay online. Eksempelvis er Apple Pay den mest udbredte mobilbetalingsmetode i Danmark næstefter Mobilepay, og på verdensplan betaler over 441 millioner mennesker med Apple Pay.

“Efter et meget langt tilløb begynder vi nu at se et stigende antal online forretninger, der tilbyder Apple Pay, fordi de har opdaget, at det skaber øget omsætning. Apple Pay er simpelthen blevet en no-brainer for alle online forretninger, der vil tilbyde deres kunder en sikker, gnidningsfri og overlegen betalingsmulighed,”” siger Claus Christensen, CEO hos Clearhaus.

Apple Pay er garant for en helt gnidningsfri betaling, der er sikrere, billigere og hurtigere end de fleste andre online betalingsmetoder. Dermed kan Apple Pay booste de sorte tal på bundlinjen for online forretninger såvel som fysiske butikker.

Den populære webshop Molly & My, der sælger modetøj til kvinder og børn, er et eksempel på en online forretning, der får en krystalklar fordel ud af at bruge Apple Pay.

“Vi skyder os selv selv i foden, hvis vi ikke tilbyder Apple Pay,” siger IT Manager hos Molly & My, Jakob Sejrup Rasmussen, og remser argumenterne op:

“Det første argument er efterspørgslen. Vi oplever, at der er rigtig mange af vores kunder, der bruger Apple Pay, så det skal vi selvfølgelig understøtte. Derudover er det billigt. Indløsningen af transaktioner koster os ikke ekstra, så i forhold til den værdi, Apple Pay giver os, skulle vi bare have det. Og så er der sikkerheden. Trådløs mobilbetaling er bare mere sikkert end betalingskort, og som webshop er vi nødt til at højne sikkerheden så meget som muligt. Hvis vi ikke gør det, bliver kunderne utrygge ved at handle hos os,” siger Jakob Sejrup Rasmussen.

Ved at kombinere biometrisk identifikation med fingeraftryk eller FaceID og kryptering får online-købere en af de sikreste og mest gnidningsfri checkouts på markedet, når de bruger Apple Pay.

Men Apple Pay har også en brandingmæssig fordel. Det mener Thomas Quist Thomasen, som er COO hos hudplejevirksomheden Nøie, der også tilbyder betaling med Apple Pay:

“Apple Pay udstråler jo et højteknologisk brand og et relaterbart image. Når vi tilbyder Apple Pay bliver vi opfattet som en virksomhed der er fremme i skoene. Det er en fordel, når vi kommunikerer til vores kundesegment,” siger han.

Nøie har tilbudt Apple Pay siden virksomhedens start i 2019. På Nøies website sparer kunderne op til ni klik, hvis de bruger Apple Pay, så beslutningen om at implementere Apple Pay var helt naturlig.

“En virkelig stor del af vores brugere shopper på mobilen, og derfor skal det være så let som overhovedet muligt for dem at gennemføre et køb. Vi skal simpelthen lægge alle muligheder ud. Samtidig er det enormt nemt at sætte op. Det handler bare om at trykke på en knap hos vores gateway,” siger Simon Thomasen.

Samtidig er det vigtigt for en ekspanderende virksomhed som Nøie at tilbyde en betalingsform, som har internationale perspektiver. Og da Apple Pay er tilgængelig i 50 lande, var det et oplagt valg.

“Apple Pay er jo internationalt. Det er MobilePay ikke. Og med den eksplosive vækst vi har på internationale markeder, så bliver vi nødt til at have et betalingssystem, som er ligeglad med grænser. Det er vigtig for at kunne følge med efterspørgslen,” afslutter Simon Thomasen.

Ifølge både Nøie og Molly & My kan Apple Pay altså hjælpe online forretninger med flere ting. Nemlig hurtighed, sikkerhed, en god pris, værdifuld branding, internationale muligheder og et større mersalg.

Er det på tide, at din webshop får Apple Pay? Hvis ja, så skal din forretning både have en betalingsgateway og en indløser, som understøtter betalingsmetoden.

Clearhaus tilbyder Apple Pay i samarbejde med et bredt udvalg af vores PSP-partnere, såsom QuickPay, PensoPay, Reepay og Paylike. Hvis en af disse er din gateway, kan du allerede nu begynde at tage imod betalinger med Apple Pay.

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: