Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til bloggen

Året der gik: 2018

2018 er nu et overstået kapitel. Vi starter det nye år med at se tilbage og værdsætte alt det, som vi har opnået i det forgangne år.

Her er et lille overblik over vores højdepunkter for 2018:

Apple Pay

Apple Pay spreder sig som en steppebrand, og den digitale wallet bliver hele tiden tilgængelig i flere og flere lande.

Vi har udviklet en integration til mobilbetalingsmetoden, så vores kunder kan tage imod onlinebetalinger med Apple Pay.

Apple Pay er en særdeles sikker digital wallet, som lader brugeren betale ved at placere sin finger på fingertryksaflæseren eller ved at scanne sit ansigt med Apples Face ID. Det er i øjeblikket tilgængeligt i følgende lande:

Lær mere om Apple Pay i vores video:

Kontakt din gateway hvis du gerne vil vide, hvordan du får Apple Pay i din webshop.

Vi vokser

2018 har været et travlt år, og vores salgs- og marketingafdeling har arbejdet hårdt på at on-boarde vores kunde nummer 8.000 samt øge vores tilstedeværelse på nye markeder.

For at følge med den voksende arbejdsbyrde har vi i år ansat 13 nye medarbejdere, hvilket betyder, at Clearhaus-familien nu består af hele 50 hårdtarbejdende kollegaer.

Vores tech-team har også arbejdet hårdt på at automatisere vores processer - ikke kun for at give vores kunder en bedre brugeroplevelse, men også for at frigøre tid for vores support-team, så de har endnu mere tid til at imødekomme vores kunders behov.

Ny og forbedret hjemmeside

Vi arbejder altid på at forbedre os på alle parametre. I år besluttede vi os for at re-designe og fintune vores hjemmeside for at sikre en nem navigation og et flot layout.

Vi har også forbedret vores Helpdesk. Her finder du nu endnu mere information og flere ofte stillede spørgsmål - og så er navigationen blevet mere intuitiv! Hvis der alligevel er noget, som du ikke kan finde svar på, er du mere end velkommen til at kontakte vores support-team.

Vi har også lavet en landingsside til hver af vores features. Her kan du lære meget mere om, hvordan Clearhaus hjælper dig med at spare tid og penge, samt hvordan du kan modernisere din webshop. På disse sider kan du også finde ud af, hvordan du kan implementere de forskellige features i din webshop.

Nogle af vores mest populære features er 3-D Secure, Svindelsporing og Automatisk kontoafstemning.

Vores første e-bøger

I år udsendte vi vores allerførste e-bog om EU’s nye betalingsdirektiv, PSD2. Den er lavet udelukkende for at hjælpe webshopejere med at navigere de nye og komplekse regler.

Det var så stor en succes, at vi besluttede os for at lave endnu en. Denne gang var fokus på Black Friday, og hvordan du får mest ud af dagen.

Vi håber på at lave endnu flere e-bøger i det nye år. Hvis der er nogle emner, som du gerne vil have en nem og omfattende guide til, må du hellere end gerne sende et forslag afsted til os!

Nye videoserier

I år startede vi på noget helt nyt. Vi besluttede os nemlig for, at vores content skulle indeholde videoer. Det har resulteret i to nye videoserier med hvert sit fokus.

Vores første serie hedder Whiteboard Wednesday. Det er en informativ serie, som skal hjælpe og inspirere webshops til at forbedre deres vækst og daglige drift. Nogle af videoerne er med vores egne Clearhaus-kollegaer, men vi har også inviteret nogle gæster, som hver især er eksperter på forskellige områder inden for e-handel og online markedsføring. Du kan blandt andet lære mere om betalinger, chargebacks og Google Shopping.

Vores anden videoserie hedder Inspirerende Iværksættere. Her har vi interviewet succesfulde startups, som fortæller om deres spændende eventyr og deler deres bedste råd og tips til nye, håbefulde iværksættere. Indtil videre har du haft mulighed for at møde Shaping New Tomorrow, About Vintage og RackBuddy.

Vi kommer til at lave endnu flere videoer i det nye år, så du kan lære mere om de forskellige aspekter af e-handel.

Nye blogindlæg

Det er ikke kun vores videoer, som du kan lære fra. Vi har nemlig også en lang række informative blogindlæg. På vores blog finder du både indlæg skrevet af os, men også af gæstebloggere, som er eksperter inden for forskellige områder.

I år har vi udgivet intet mindre end 20 blogindlæg og 11 kundecases. Her er en liste over dette års 10 mest populære blogindlæg.

  1. En Praktisk Guide: Sådan Sælger du på Amazon
  2. Praktisk guide: Sådan sælger du på Instagram
  3. Alt du behøver at vide om 3-D Secure og 3-D Secure 2.0 (Opdateret)
  4. En guide til Chargebacks: hvad er det, og hvordan behandler man dem?
  5. [Infographic] Mobilbetalinger og Digitale Wallets i Europa
  6. Sådan påvirkes onlineshopping af vejret
  7. 8 påsketips til at booste dit onlinesalg
  8. 5 ting der er afgørende for succesen af dine Facebook-kampagner
  9. [Infographic] Black Friday Trends i Danmark
  10. Apple Pay gør entre på det brasilianske marked: Det betyder nye salgsmuligheder

Vi har flere blogindlæg på tegnebrættet, men hvis du har forslag til nye emner, er vi lutter øre.

Lokaliseret ansøgningsformular

Vi har oversat vores ansøgningsformular, hvilket betyder, at norske, svenske og polske webshopejere nu kan ansøge om en indløsningsaftale på deres eget sprog.

Norske og svenske kunder kan desuden finde hjælpe i vores Helpdesk på deres respektive sprog.

Dette er to små skridt på vejen mod vores mål om at pleje vores kunder og imødekomme deres behov - og gøre deres liv en smule lettere.

Kontor i London

I 2018 åbnede vi et kontor i London. Kontoret vil være et vindue til et af Europas finansielle midtpunkter.

Vores Kommercielle Direktør, Paul Barclay, vil sammen med sit team stå i spidsen for salg og kundepleje i vores nye afdeling.

Vi ser frem til at følge udviklingen hos vores første kontor uden for Danmark.

Ser frem mod 2019

Det har været et år med masser af fart på, men vi har ikke planer om at sænke farten i 2019. Vi ser frem til nye kunder, nye kollegaer, nyt content og selvfølgelig nye oplevelser.

Hav et godt 2019!

Stil et spørgsmål

Later
Send

Helpdesk Suggestions: